Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os

Velkommen til Rårup Børnehus - et hus i Rårup/Skjold Fællesinstitution

Rårup/Skjold Fællesinstitution består af de to huse Rårup Børnehus og Idrætsbørnehaven Skjold. Begge huse er beliggende i små lokalsamfund, ca. 4 km fra hinanden.

Rårup Børnehus er en integreret institution som i 2020 blev certificering til Sangglad Institution. Det betyder, at vi i høj grad benytter sang, musik og bevægelse i hverdagens rutiner, aktiviteter og højtider og herigennem skaber glæde, samhørighed og fællesskab børnene imellem.

Personalet er i gang med en tre årig proces, hvor de opkvalificerer sig inden for sang, musik og bevægelse med fokus på sangglæde og kreativitet.

Rårup Børnehus modtager børn i alderen 0-6 år fordelt på en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Børnehuset har god plads - vi råder over et hus i 2 etager med tilhørende legeplads og have. Der udover benytter vi i høj grad lokalområdet fx hallen, skoven og kirkecentret, og vi kommer langt omkring på vores ladcykel.

Rårup Børnehus har madordning og modtager maden fra Idrætsbørnehaven Skjold. Vores madordning følger Fødevarestyrelsens anbefalinger til vuggestue og børnehave, og vi bestræber os på at bruge danske råvarer i sæson. Børnene er deltagende fx med forslag til menu og forarbejdning af frugt, grøntsager mv. Børn og personale spiser måltiderne sammen, og i den forbindelse har personalet fokus på madmod og madglæde.

Begge huse er stueopdelte med fast tilknyttet personale – det er med til at sikre et stort kendskab til det enkelte barn og dets familie. Det enkelte barn får tilknyttet en primærpædagog ved opstart. De to huse samarbejder på tværs fx besøger vi hinandens huse i forbindelse med feriepasning og arrangementer, og vi tager på fælles ture.